
Nyt efterfødselshold hos Malenes
Nyt hold begynder den 7/9 og vi ses hver torsdag kl. 10.45-11.45 til og med 2/11. (Den første gang må du gerne påregne et kvarter længere). Der er 2 pladser tilbage her.
Endnu et hold begynder den 26/10 og her ses vi hver torsdag kl. 12.00-13.00 til og med 14/12. (Igen: påregn et kvarter ekstra den første gang, vi mødes).
På efterfødselsholdene i Malenes lægger vi vægt på blidt at styrke de muskler, der er blevet svækkede under graviditeten. Måske har du helt mistet kontakt til f.eks. bækkenbund og mavemuskler?
Øvelserne vi laver, er ganske blide, men meget effektive. Du både styrker og afspænder, da begge dele er super vigtige.
Gradvist bygger vi på efterhånden som du bliver stærkere. Undervejs er der indlagt stræk og afspænding af nakke, ryg og skuldre, hvor mange nye mødre er belastede af at bære og holde baby.
Yogaen er i den blide afdeling generelt, da det i denne periode af et kvindeliv er nødvendigt. “Less is more” er det, der gælder her ;-).
Vi afslutter altid med en afspænding, så kroppen får lov til at komme derhen, hvor den bedst restituerer.
Fordi det er så blidt, kan du også deltage relativt tidligt efter fødslen.
Malene underviser på 16. år
Malene Herbert Christensen underviser på 16. år efterfødselskvinder og ingen der går til yoga hos Malene, undgår at opdage at der findes en bækkenbund og andre måder at træne mave på end planke og mavebøjninger 😉
Gennem årene er Malene videreuddannet – også indenfor efterfødselstiden og specifikt i yoga for kvindekroppen.
Om efterfødselsyoga siger tidligere deltager, Mie Louise Pedersen:
“Jeg ville ikke have formået at lave den samme slags genoptræning af netop disse muskelgrupper, da jeg aldrig har været bevidst om, at det er nødvendigt efter en graviditet. Når jeg har været til yoga hos “Malenes” går jeg altid derfra med ny energi og et større overskud, hvilket ofte er tiltrængt når man har en baby.
Malene er altid god til at hjælpe, hvis man har en gene der skal tages hensyn til, og hjælper med at tilrettelægge øvelserne, så det passer til ens niveau og behov.”
Christine Bech mener:
“Efterfødselshold, den bedste måde at oplade mor batterierne på.
Ugens højdepunkt.
Det er så givende på både det fysiske og psykiske plan.”
Der er selvfølgelig plads til baby både inde og ude. Ude er der barnevognsparkering i gården (du får nærmere instrukser ved tilmelding :-)) og inde er der tæpper, aktivitetsstativer, legetøj, puslebord og en sofa, du kan give mad i. Der er te på kanden og tid til en hyggestund efter yoga.
Udover selve yogaen/træningen, er der mulighed for at vende en masse spørgsmål om det at blive mor, om det at have en baby. Både undervejs med underviseren og med de andre på holdet. Herudover har vi fået en ekstra kapacitet med på holdet – nemlig Marina Dunk Bendixen, som er jordemoder i hjemmefødselsordningen. Hun vil være med en af gangene undervejs, hvor vi taler om fødsel, ernæring til baby, det at være ny mor (også selvom det ikke er første barn) og andre relevante emner.
Marina siger selv sådan her:
“Tiden efter fødslen, rollen som mor, samt familiedannelse byder på store forandringer i forhold til roller, ansvar og identitet. Den er tit forbundet med stor glæde og kærlighed, men indeholder som regel også udfordringer.
På efterfødselsholdet vil der være mulighed for at sætte ord på og få hjælp og støtte til det der fylder i barselsperioden. Det kunne bl.a være ammehjælp, babytrivsel, spædbarnspleje, efterfødselssamtale, parforhold – hvad der fylder for netop jer.
Jeg glæder mig rigtig meget til at møde jer!”
Nybagte mødre er forskellige og derfor kan opstartstidspunktet også variere. Mærk efter hvad der virker bedst for dig.
Priser og tid for efterfødselshold
Du kan begynde ca. 6-12 uger efter fødslen. Giv dig gerne god tid til at “lande” med din baby inden. (Dog mindst 8 uger efter kejsersnit).
Prisen for hele forløbet er kr. 950,- (holdet 26/10 dog kun kr. 850,-) og beløbet betales ved tilmelding.
Mobile pay 51209095 eller konto 4955 4955705238.
Tilmelding til Malene på mobil 51209095 eller info@malenes.dk.
Som altid er du velkommen til at ringe og høre lidt mere inden du melder dig til.
